Sebastian i Darwins Rige
Skrevet den 10. oktober 2011 af Lars Andreassen
Anmeldelse af Hvor kommer du fra, Sebastian? Af Christoffer Boserup Skov. Det Andersenske Forlag. 188 sider, kr. 149,- (e-bog, kr. 69,-)
Man kan vælge at træde i sin fars fodspor. Man kan følge i Buddhas eller Jesus fodspor, hvis man vil. Men der er et par temmelig vigtige fodspor, vi har en tendens til at overse. Nemlig de forstenede fodspor ved Turkana søen i Kenya. Det er med dem, vores – altså menneskets – historie begynder. Og dem er det, at Sebastian og Vigga får lejlighed til at rejse ned og beskue i tredje bind af Christoffer Boserup Skovs tænksomme børnebogserie om den 12-årige Sebastian.
Man er godt underholdt og oplyst i Hvor kommer du fra Sebastian?, der har evolutionen som tema. I første kapitel sidder Sebastian og undrer sig over sine stræbsomme og travle forældre. Faren tripper ventende ved bilen og moren tosser (uvanligt) rundt og tygger asier, mens hun leder efter sin mobil. De har evigt travlt forældrene, og Sebastian er ikke helt klar over, hvad det er, de har travlt med, men i det mindste har de et klart formål med deres arbejde, og de undrer sig en del, når Sebastian begiver sig ud i filosofiens verden, hvor man mange gange bliver klogere uden egentlig at have fået et svar på noget.
Efter den korte introduktion af de familiære forhold triller Sebastian ind på skolen og Skov slår temaet an. Sebastian spiller bold mod parallelklassen, de er en for meget på holdet og én må sendes ud af banen. Der er benhård kamp for overlevelse i skolegården. Senere i klassen bliver eleverne så præsenteret for den kunstige selektionsmekanisme, da læreren fortæller dem om ulven, hundenes fælles ophav. Det gør hun, læreren Louise, fordi klassen skal deltage i en landsdækkende konkurrence, hvor det går ud på at forklare evolutionsteorien. Det er også i denne time, vi møder begrebet ”variation” for første gang: det måske vigtigste begreb i evolutionsteorien. Var det ikke for variationen, var der ikke noget at udvælge, og der ville ikke være evolution.
Hvor kommer du fra, Sebastian? er en børnebog, så selvfølgelig er Sebastians veninde – måske kæreste – af afrikansk afstamning, og det forholder sig netop sådan, at hendes kenyanske bedstefar har inviteret hende med familie og venner til bryllup (og hvis anmelderen lyder muggen her, er det et udslag af misundelse og intet andet). Så af sted går det, men først efter, at Vigga, som veninden hedder, er blevet mobbet på grund af sin hudfarve. Jeps, alle afskygninger af selektionsmekanismerne bliver brugt rigtig godt i bogen (den seksuelle selektion skal måske nok udfoldes af en voksen, de helt unge får nok ikke øje på dem af sig selv). Og Skov gør det virkelig godt – fremragende faktisk; Hvor kommer du fra Sebastian? er en god roman med et realistisk (tidligt) teenage-univers, hvor evolutionstemaet går symbiotisk op i handlingen.
Et smart træk er selvfølgelig at lade Sebastians klasse arbejde med temaet i konkurrencen, så de ting, vi får at vide om evolution og gener, foregår på aldersvarende præmisser, og det falder selvfølgelig fuldstændigt naturligt, når Ketty og Adam (Sebastians tante og hendes ven) fortæller om de tidlige menneskearter og DNA i forbindelse en dagstur til Turkanasøen. De er jo alligevel i området for at fejre bryllup (indgangen til det reproduktive fællesskab) og samtidig kan Sebastian og Vigga smide de mest autentiske evolutionsbilleder op på klassens evolutionsblog.
Det er også ved Turkanasøen, at Sebastian og Vigga filtrerer klassens sociale hierarki og mobningens mekanismer (i klassen) sammen med tante Ketty. Når Skov går til mobbetemaet med evolutionsbriller på, sker det på en dejligt distancerende måde. Ja, mobberne er nogle fjolser og ofrene ofre, men der er universelle mekanismer på spil, og når man forstår dem, kan man arbejde med (og mod) dem. Det er noget alle og enhver kan bruge – ikke blot de tolv-årige, men også deres forældre. Og bogen tager fat på mere, end det jeg her har nævnt – tilfældighed, skæbne og jalousi.
”Det er så svært at være 11 år,” lød det engang i en landeplage. Det er også svært at være 40 år og bedømme en bog til tolv-årige på de rette præmisser. Jeg kan gøre to ting: for det første sige, at jeg følte mig godt underholdt og godt oplyst hele vejen igennem. Min egen 11-årige fik i sin tid Sebastian og skrivemaskinen i julegave, læste den og sagde ellers ikke noget om den, men da han ved en tilfældighed opdagede 2’eren, Hvad skete der Sebastian, i en boghandel hev han straks penge frem. Den her omtalte åd han på et par timer samme dag som den kom ind ad døren. Vi glæder os allerede til 4’eren. Så ”what’s up?” Christoffer.
Kommentarer: