Fodbold er kunst (håndbold er en kampsport)
Skrevet den 17. juni 2010 af Lars Andreassen
Koordination, kontrol, lydløs kommunikation, ihærdighed, gejst, forudseenhed og samarbejde. Fodbold. Man følger medspillernes færden, de huller der opstår imellem modstanderne. Lynhurtige stikninger og endelig den, der overrasker alle og ender i et brusende brøl fra tilskuertribunen. Det er ikke tilfældigt, at så mange kan være så vilde med spillet.
Der må være en naturhistorisk grund. Vi må vel tilbage til jæger-samler tiden på savannen – eller endnu før. Det lyder helt åndssvagt, men jeg tror faktisk, der er præhominide strukturer på hjernefærde, når vi nyder fodboldens flugt mellem fødderne. Og nej, der er ikke tale om et eller andet primitivt og dumt (Håndbold er primitivt. Hænderne er lavet til at gribe med, det er ingen kunst, og så gælder det bare om at vælte de andre på vej mod målet). Tværtimod!
Jeg husker en episode fra ”pattedyrenes planet”. Sir David Attenborough fortæller. Et helikoptershot, hvor en flok vilde hunde jager et eller andet behornet hovdyr. Pludselig deler sporet sig og løber omkring et eukalyptuskrat (eller noget). Hvad sker der? Flokken deler sig og hovdyret løber mod det evige mørke. Hvordan kan hunde finde ud af sådan noget. Jeg ved det ikke.
Men det er sådan noget, der foregår i fodbold. Bare gange et eller andet. Gerards scoring mod USA her ved VM f.eks. Fodbold og jagt spiller på de samme nerver, tror jeg.
Dit bytte er målet, og dit våben er bolden. Dit hold er din stamme og modstanderne er en slags bevægelige eukalyptustræer, våbnet skal udenom. Lydløs koordination mellem mændene, se huller mellem træerne, eventuelt skabe dem, løbe frem og modtage bolden, sende den videre bagom om hugge til. Jagten er overstået. Det er smukt, det er fint, det er samarbejde, det er kontrol, det er mesterskab, det er kunst.
Kommentarer: