Om darwinismens kulturelle indflydelse
Skrevet den 28. november 2009 af Lars Andreassen
”Om Arternes Oprindelse” er kommet i en ny dansk oversættelse, og det var jo ligesom på høje tide. Før havde vi I.P. Jacobsens oversættelse fra 1871-72. Denne gang er det biologen og forfatteren Jørn Madsen, der har oversat. Og det er på høje tide for Darwins bog er langt vigtigere og har haft langt mere indflydelse end mange mennesker går og tror.
At det kan være svært at få øje på Darwins kulturelle indflydelse – hvad enten det er fordi, den er allestedsnærværende eller på grund af uvidenhed – fremgik af et interview i P1-morgen med oversætteren. Han blev spurgt om, hvilken indflydelse ”Om Arternes Oprindelse” har haft og kom på den noget luftige tanke, at havde det ikke været for Darwin, havde vi sikkert ikke haft klimatopmøde nu her til december. Det kan være. Forudsætningen skulle være den, at Darwin bragte os i et med naturen, hvor vi før havde stået som forvalter af klodens liv, som alt i alt var tilrettelagt af gud.
Kultur og evolutionsteori
Sigmund Freud var inspireret af Darwin, så idéen om det ubevidste har sit udspring i evolutionstanken. I.P. Jacobsens helt fantastiske roman ”Niels Lyhne” er et forsøg på at udlægge eksistensen inden for rammerne af evolutionsteorien – lige som flere andre af Jacobsens historier har det. Johannes V. Jensens vulgærdarwinisme, som formuleres i ”Den Lange Rejse” har via en omvej over den tyske naturforsker Ernst Haeckel rod i Darwins arbejde.
Darwinismen har i flere omgange inspireret samfundsvidenskaberne. Først sociobiologien, men nu i højere grad den eksperimentelle økonomi, som lærer os mere og mere om udvekslingens logik, og dermed noget om hvordan vi forventer, at vi selv og andre bidrager til fællesskabet.
Inden for tegnvidenskaberne kan man se, at forskerne langsomt får mere og mere greb om mennesket som betydningsdannende væsner. Dels ved at anskue sproget og andre tegnsystemer, som noget der har udviklet sig gradvist og dels ved, som f.eks. molekylærbiologen Jesper Hoffmeyer, at se naturlige processer, som semiotiske processer – altså naturlige hændelser, der på den ene eller anden måde og alt efter graden af kompleksitet hos modtageren omsættes til betydning; en raslen i buskadset omsættes til fare hos en mus, en særlig lugt omsættes til byttedyr for en slange etc.
Så er der medicinen, hvor, som et meget markant eksempel, hele virusforskningen – blandt andet bekæmpelsen af AIDS – bygger på evolutionsteorien. Forebyggelsen og forståelsen af svineinfluenzaen og dermed forebyggelsesinitiativerne bygger på evolutionsteorien. Det er markante fremskridt.
Læs Darwin
Endelig er der basis for lidt større tiltro til vores egen kultur i evolutionsteorien. I kraft af at nogle af kulturrelativismens oprindelige antagelser om, at der et eller andet sted findes kulturer, hvor folkeslag lever i perfekt harmoni med hinanden og naturen, lige så langsomt, men sikkert, er blevet tilbagevist af forskere med en evolutionær tankegang. Det tabte paradis har øjensynligt aldrig eksisteret, og er således aldrig blevet tabt. Hvad vigtigere er, man kan ikke tillægge alverdens problemer den vestlige videnskabelige og økonomiske rationalitet. På nogle eksotiske øer er mord og voldtægtsraten højere end i USA.
Det lader til at mange har den opfattelse, at når darwinisme er naturvidenskab, så har den ikke med mennesker at gøre, og får det med mennesker at gøre, stopper enhver mulighed for frie tanker, næstekærlighed og inden længe vil vi uden tvivl befinde os i noget, der ligner Gulag, Maos Kina eller Hitlers KZ-lejre. Genetisk apartheid. Er det naturvidenskab beskriver jo naturens faste fysiske love. En holdning, som i hvert fald udtrykkes i Sandbeck og Christiansens bog, ”Gudløse Hjerner.” Sådan er det ikke.
Darwinismen er ikke bare i gang med at ændre menneskevidenskaberne, darwinismen er på mange måder også et opgør med Newtons klassiske mekanik. Det levendes verden er ikke determineret og beregneligt, som planeternes baner er det. Men det er heller ikke så luftigt, som guds ord, ånde eller logos. Menneskets sind er ikke en fri fugl, men heller ikke lukket inde i et bur. Det er komplekse ting – det er ikke længere et spørgsmål om enten eller, men om ”baade Og,” som Lene Andersen ihærdigt forsøger at oplyse den danske befolkning om. Darwinismen lærer os noget helt nyt. Det er nu 150 år siden Om Arternes Oprindelse” udkom. Det er vist på tide, at den bliver læst.
Kommentarer: