Roskilde højskole har formuleret sit formål
Skrevet den 16. december 2009 af Jesper Øland
Individ / Fællesskab
Det er Roskilde Højskoles formål at skabe et fagligt udviklende og afklarende frirum med afsæt i det enkelte menneskes mod til at lade sig udfordre og dets lyst til at lære. Vi vil i skolens fag og dagligdag fremme den personlige, sociale og kreative udvikling i et levende fællesskab, og inspirere det enkelte menneske til at handle samt til at virkeliggøre ideer og drømme sammen med andre.
Samfund / Verden
Roskilde Højskole vil inspirere eleverne til humanitært, socialt og frivilligt engagement såvel nationalt som internationalt.
Roskilde Højskole vil motivere eleverne til handling og deltagelse i samfundet som aktive og kritiske medborgere.
Roskilde Højskole vil skabe rammer for ligeværdige møder og levende samspil mellem forskellige mennesker, kulturer og livssyn: Fordomme skal nedbrydes med tolerance og rummelighed.
Natur / Univers
Roskilde Højskole vil øge elevernes bevidstheden om, hvor vigtig en bæredygtig verden er. Vi vil fremelske handlekraft i forhold til en ansvarlig omgang med naturens ressourcer og øge elevernes indsigt i tilværelsens grundvilkår og livets forudsætninger.
Formålet er udformet af Roskilde Højskoles skolekreds den 7. november 2009
Besøg www.roskilde-hojskole.dk
Kommentarer: