Livet på NIH
Skrevet den 25. april 2010 af Christina Kronbrog Schmidt
Mit ophold på NIH (Nordjyllands Idrætshøjskole) gjorde en forskel for mig. Jeg tog ikke på højskole for at få et friår, som jeg kunne bruge på, at finde ud af hvad jeg ville. Jeg vidste, at jeg ville være lærer, og jeg valgte højskole fordi jeg altid har været facineret af den måde, man er sammen på. For mig var der ingen tvivl, det skulle være idræt der var i fokus. Dette er der heldigvis rigtig mange steder, men det skulle også være den rigtige idrætshøjskole. Jeg kiggede på alle dem der var, men havde hørt så meget godt om NIH, og jeg vidste egentlig hele tiden, at det var der jeg skulle være. NIH var stedet for mig, og jeg fortryder ikke et sekund at jeg valgte at bruge alle mine hårdt tjente penge på et ualmindeligt fantastisk ophold på NIH, det halve år var den bedste tid i mit liv. Jeg fik alverdens nye venner, lærte mig selv meget bedre at kende hvilket skabte ro for mig, og gjorde en væsentlig forskel. Jeg oplevede en tid med en kæmpe udvikling, aldrig har jeg lært så meget om mig selv på så kort tid.
Et højskole ophold er hver en øre værd. Idræt skaber sammenhold. Og NIH har bare en dejlig ånd, engagerede og dygtige lærere samt gode rammer.
Jeg sender mine varmeste anbefalinger til NIH -det gjorde en forskel for mig og min udvikling som (idræts-)menneske.
Kommentarer: