Kurt Strand underviser på temauge - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Grundtvigs Højskole(weblog)

 

Kurt Strand underviser på temauge

Skrevet den 18. november 2010 af Søren Lerche
Kurt Strand underviser på temauge - klik for at se billedet i stor størrelse

Lær at interviewe



På forårssemesteret 2011 kommer den erfarne journalist og studievært Kurt Strand og underviser på Grundtvigs Højskole.

Mandag 21.- torsdag 24. februar står den blandt andet på Intensivt interview

Det bliver fire dage med fuld turbo på den mest brugte – og misbrugte – journalistiske genre; interview.

Underviseren hedder Kurt Strand. Han er journalist med mere end 30 års erfaring, heraf 25 år som journalist og studievært i Danmarks Radio. Desuden forfatter til flere bøger om interviewteknik.

Med spørgeteknik, skarpvinkling og struktur som de centrale omdrejningspunkter får eleverne i løbet af de fire dage viden om, hvad der kendetegner et godt interview – og, ikke mindst: en række konkrete redskaber, som gør det muligt for eleverne selv at lave interview.

Den første dag gennemgås de vigtigste interviewredskaber i teori og i praksis; vi ser, lytter og læser en række konkrete eksempler. Dagen slutter med indledende research på et interview efter eget valg – og det er en god idé, hvis alle på forhånd har en idé til et interview.

De to næste dage afprøver du interviewet i praksis; forbereder, gennemfører og redigerer et interview efter eget valg. Interviewet kan være medierettet til tv, radio, avis, magasin eller net. Undervejs får eleverne al den hjælp, de har brug for.

Hele den sidste dag gennemgår og analyserer vi alle interview fra de foregående to dage. Dermed bliver du også i stand til at vurdere og efterkritisere andres interview. Dagen slutter med en festlig perlerække af skæve, sjove og anderledes interview.

Kommentarer:

Kommentar? Log ind her

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)