Drømmestudiet starter (også) her

Er du ikke blandt de heldige, der kan starte på drømmestudiet efter sommerferien, så giver folkehøjskolerne dig masser af muligheder for at dygtiggøre dig inden for dit interesseområde. Søg blandt alle kurser og skoler på hojskolerne.dk, eller lav din personlige InteresseProfil og find de højskoler, der bedst matcher dine interesser:
http://www.hojskolerne.dk/lange-kurser/interesseprofil

Flere vælger igen højskolen

Efter en årrække med stærkt faldende elevtal og lukninger går det nu frem for folkehøjskolerne. Stigningen er størst på de lange kurser, som har fået syv procent flere kursister. Læs hele historien på dr.dk:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/07/06/143350.htm

Stor succes for Maratonsang

På årets lyseste dag valgte masser af sangglade mennesker at lægge vejen forbi Vartovs gård for at deltage i fællessangen, der var arrangeret af Vartov Kollegiet i samarbejde med Højskolerne. Se billeder og presseomtale fra dagen her: http://www.hojskolesangbogen.dk/maratonsang

Kendte klæder sig af for Højskolerne

Camillia Bendix, Frank Hvam, Nicolaj Rasted og Jacob Tingleff prøvede forskellige interesser af, inden de fandt det, de var gode til på højskole. Se de små film på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=FRZeg4Ec3M0

Nyheder fra Højskolebladet

Tendens


De grå hjelme holder kulturgryden i kog
Det er de midaldrende kvinder, der forbruger kulturen, mens det er mændene, der producerer den. Og de ihærdigste af kulturforbrugerne sluger alt råt – lige fra klassiske koncerter over biografture og til foredragsarrangementer. Læs hele artiklen og meget mere i det nye Højskoleblad:
http://www.hojskolebladet.dk/oversigt/nyheder/2010/6/de-graa-hjelme-holder-kulturgryden-i-kog

Højskolestof


Klaphat-kursus godkendt

Tilbage i april kunne Ekstrabladet bringe historien om, at man på Ryslinge Højskole afholdt et sommerkursus under VM i fodbold med elementer som ”sy din egen klaphat” og ”vælg din kampøl” og ”få kvalitetshotdog til kampen”.  Undervisningsminister Tina Nedergaard var ikke begejstret, og Undervisningsministeriet gennemførte på baggrund af ministerens kritik et tilsyn med kurset: Resultatet blev en godkendelse: http://www.hojskolebladet.dk/oversigt/nyheder/2010/6/22/klaphat-kursus-godkendt

 

Ude hvor kragerne vender
I den såkaldte rådne banan, i Udkantsdanmark på Falster, ligger seniorhøjskolen Marielyst. Genopretningsaftalen betyder sandsynligvis farvel til højskoledrift derude, hvor der ellers ikke er så meget andet tilbage:
http://www.hojskolebladet.dk/oversigt/nyheder/2010/6/ude-hvor-kragerne-vender



12. juli 2010, Thomas Koefoed

www.hojskolerne.dk