Mere fokus på det europæiske

Højskolernes Europanetværk

FFD-info nr. 34

Efteråret byder på 3 arrangementer i regi af Højskolernes Europanetværk

Netværksmøde på Hadsten Højskole d. 9. September, hvor der vil være oplæg om EU’s Grundtvig-midler og hvordan de kan bruges i en højskolesammenhæng. Desuden vil vi gerne indbyde til en debat om europanetværkets fremtidige virke og retning. Vi håber at så mange som muligt vil deltage og være med til at sparke energi i højskolernes europaakiviteter og være med til at formulere en vision for netværkets fremtid. Dagsordenen for mødet er vedhæftet.

Studietur til Bruxelles d. 6.-7. oktober for lærere og forstandere (og hvem der ellers måtte være interesseret), hvor det tematiske fokus vil være EU’s globale rolle samt EU og den økonomiske krise – altså slut på endeløse debatter om institutioner og traktater og fokus på politiske beslutninger. Det skal her oplyses, at vi har sænket prisen fra 2.500 til 1.500 kr. pr. deltager. Invitationen til studieturen er vedhæftet. 

Europæisk Kulturmødetræf på Rødding Højskole fra onsdag d. 10. til fredag d. 12. november. Bemærk de ændrede datoer i forhold til tidligere udmeldt! Højskoleeleverne vil gennem en række oplæg, foredrag og workshops gå i dybden med dette års tema: ”Europas Globale Rolle?”. Et endeligt program for træffet vil ligge klar i løbet af september. Se den vedhæftede indbydelse.  

I FFD regi er der siden sidst sket en række ændringer på det europæiske område. Torleif Jonasson har fået nyt arbejde i FN Forbundet, og i stedet er Rasmus Kolby Rahbek ansat som Europakonsulent i en deltidsstilling i Højskolernes Hus. Det har bl.a. den konsekvens, at det europæiske og internationale arbejde er blevet skilt ad - en satsning, der forhåbentligt vil være med til at kvalificere det europæiske arbejde.  

Spørgsmål vedrørende regler og retningslinjer for udenlandske elever på højskolerne vil fremover blive varetaget af Thor West Nielsen, twn@ffd.dk  

Rasmus Kolby Rahbek kan kontaktes på mail: rkr@ffd.dk og mobil: 20 11 05 60

www.ffd.dk/indsatsomraader/europa

Billig forsikring 

Lærerstandens Brandforsikring

FFD-info nr. 35

Efter henvendelse til Lærerstandens Brandforsikring(LB) er det nu blevet tydeliggjort, at alle uddannede lærere, undervisere og øvrige fastansatte (som f.eks. sekretær eller pedel) på folkehøjskoler, der arbejder mindst 16 t. om ugen, er medlemsberettigede i Lærerstandens Brandforsikring.

www.lb.dk

 
Opfølgende kursus 

Kursus om sårbare unge 2

FFD-info nr. 36

Tirsdag den 9. november 2010 kl. 9.00-16.30 i Mødecenter Odense.

Kurset indeholder både vidensoplæg om depression og om relationer. Begge dele vil indeholde praktiske øvelser som tager udgangspunkt i hverdagen på højskolen. Dagen vil blive indledt med oplæg om Ungdommen som størrelse i dag – mestringsteknikker og modstandsdygtighed.  

Kurset er tilrettelagt sammen med Psykiatrifonden og Louise Krage fra Grundtvigs Højskole, og er for alle, som i det daglige har berøring med elevgruppen.

Tilmeldingsfrist senest den 19. oktober 2010.
Program og tilmelding på nedenstående link.


For yderligere oplysninger, kontakt Jakob Hvenegaard Andersen, jha@ffd.dk, tlf: 33 36 42 66

www.ffd.dk/uddannelse/paedagogisk-udvikling/kursus-om-saarbare-unge-2

 
Nye ansøgningsskemaer og ansøgningsregler 

Ændringer i Udlændingeloven 1. august 2010

FFD-info nr. 37

Udlændingeservice har informeret om, at der pr. 1. august 2010 er foretaget visse ændringer i udlændingeloven og opfordrer til, at man søger nærmere oplysninger herom på www.nyidanmark.dk

Det drejer sig bl.a. om:

  • udlændinges adgang til at indgive ansøgning her i landet og konsekvenserne af at have indgivet forlængelsesansøgning efter udløb af en opholdstilladelse.
  • adgang til at inddrage deres opholdstilladelser for udenlandske studerende, hvis de under opholdet har arbejde ud over det tilladte.

Udlændingeservice har samtidig foretaget en revision af ansøgningsskemaer for at informere ansøgerne om bl.a. de nye muligheder for registersammenføringer, og for at tilladelsesbrevene kan få tilføjet information, som det er vigtigt, at ansøgerne skal læse. I forlængelse heraf opfordrer Udlændingeservice til:

  • at eventuelt lager af ansøgningsskemaer fra før den 1. august ”smides ud”, og at man henter nye skemaer på www.nyidanmark.dk  
  • at man læser de nye tilladelser igennem, efterhånden som de kommer, så man ser de nye informationstekster (bl.a. om hvornår man skal indgive evt. forlængelsesansøgning) og bliver bekendt hermed, men også er opmærksom på de studerende, som står over for en forlængelse, så de ikke glemmer det  - og dermed risikerer at blive afvist og må rejse ud af landet.

Kontaktperson: Thor West, twn@ffd.dk, 3336 4033

www.nyidanmark.dk

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 

FFD's kalender over foreningens aktiviteter 



12. august 2010, Charlotte Schrøder

www.ffd.dk

www.hojskolerne.dk