Cirius-elever skal IKKE søge om opholdstilladelse

Visumkrav til Øst- og Centraleuropæiske lande

FFD-info nr. 21

ÆNDRET VEJLEDNING VEDRØRENDE VISUMKRAV TIL ØST- OG CENTRALEUROPÆISKE ELEVER

Elever, der bliver optaget på højskoler med tilskud fra Højskolepuljen (tidl. kaldet Cirius-elever), skal IKKE søge om opholdstilladelse for at kunne rejse til Danmark. Generelt er det sådan, at Unionsborgere og borgere fra EEA-lande og Schweiz frit kan rejse ind i Danmark, dvs. også borgere fra de lande, som Højskolepuljen omfatter. Dog skal de senest tre måneder efter indrejse indlevere en europæisk registreringsattest til Statsforvaltningen.

Tidligere har meldingen ellers været, at Højskolepulje-elever skulle søge opholdstilladelse, da deres ophold varede over 12 uger. Indtil sidste uge stod dette også på Højskolepuljens hjemmeside, men efter samtale med Udlændingeservice er oplysningerne nu rettet.

Dette betyder, at denne gruppe udenlandske elever ikke længere kan få et Dansk Sygesikringskort, men er omfattet af reglerne i EU, herunder at de skal sørge for at rekvirere det blå Europæiske Sygeforsikringskort hjemmefra.

Højskolepuljen: http://en.iu.dk/grants-and-scholarships/folk-high-school-grants

Indrejsereglerne: http://www.nyidanmark.dk/en-us/coming_to_dk/eu_and_nordic_citizens/eu-eea_citizens

Statsforvaltningen: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6028

“The European Health Insurance Card”:  http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=559

Opklarende spørgsmål kan rettes til Chefkonsulent Thor West Nielsen, telefon 3336 4033.

www.ffd.dk/indsatsomraader/internationalt/udenlandske-elever

Tilskud til unge, der uddanner sig inden for landbrug 

Mulighed for støtte fra Fonden for landboungdoms højskoleophold

FFD-info nr. 22

Fonden giver økonomisk støtte, 4-6 portioner, til højskoleophold for unge, der uddanner sig inden for landbrug. 
Støtte kan også ydes til børn fra landbohjem.
Udlændinge, der opfylder kriterierne, kan komme i betragtning.
Der kan søges om støtte til højskoleophold af mindst 12 ugers varighed, der endnu ikke er påbegyndt.

Ansøgningsfristen er 18. maj 2010.

Ansøgningsskema og nærmere oplysning kan rekvireres hos:

Rikke Hansen, FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK, Nytorv 7, 1450 København K,
tlf: 33 36 40 36, rha@ffd.dk

www.hojskolerne.dk/lange-kurser/priser-og-stoette/andre-stoettemuligheder

 
Tilskud til Spil Dansk arrangementer 

FFD's Spil Dansk Dags Pulje

FFD-info nr. 23

Folkehøjskolernes Forenings Forlag uddeler igen i 2010 midler fra pulje på 50.000 kr. til promovering af Højskolesangbogen. Puljen kan søges af alle folkehøjskoler. Der gives max 5.000 kr. i tilskud.
Tilskuddet tildeles sangarrangementer som minimum opfylder følgende:
1.    Skal afholdes på Spil Dansk Dagen d. 28. oktober 2010
2.    Arrangementet skal hylde dansk produceret musik og tekst
3.    Højskolesangbogen skal have en central plads

Ved udvælgelse lægges der vægt på, at arrangementet afholdes i samarbejde med kommunen. Der er i år en særlig Spil Dansk Kommunepakke - se http://www.spildansk.dk/.

FFD bidrager med at synliggøre de valgte arrangementer via fælles annoncering, web, presse og Spil Dansk Dagens Støttegruppe.

Ansøgningsfrist den 30. august 2010
Der sendes en mail til Jakob Bonde Rasmussen, jbr@ffd.dk  med en kort beskrivelse af arrangementet.

www.hojskolesangbogen.dk

 
Nu kan du tilmelde dig 

Generalforsamling og årsmøde 2010

FFD-info nr. 24

FFD's årsmøde og generalforsamling afholdes på Idrætshøjskolen i Bosei den 3. og 4. juni. 

I dag, torsdag den 29. april, er papirerne vedr. årsmødet sendt ud med posten til personlige medlemmer og højskolerne. 

En uge inden årsmødet udsendes beretning, handlingsplan, regnskab/budget mv.

De udsendte papirer kan desuden hentes fra vores hjemmeside, hvor tilmelding også kan ske.

Alle spørgsmål til Charlotte Schrøder, tlf: 33 36 40 45, cs@ffd.dk

www.ffd.dk/foreningen/aarsmoede-og-generalforsamling

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 

FFD's kalender over foreningens aktiviteter 



29. april 2010, Charlotte Schrøder

www.ffd.dk

www.hojskolerne.dk