Højskolesang i Kulturnatten
Skrevet den 6. september 2010

Traditionen tro holder Højskolernes Hus åbent på Kulturnatten, men i år breder arrangementet sig også ud i oktobermørket på Nytorv. Fra den ottekantede kag midt på pladsen vil højskolesangs-profiler som bl.a. Bertel Haarder, Jesper Moesbøl, Rasmus Skov Borring og Jakob Bonderup sætte gang i fællessangen – til tonerne fra det smukt oplyste flygel.
Indimellem vil Aurehøj Kor synge fra Højskolesang-
bogen, og vil man gerne vide, hvad en kag blev brugt til, bliver der fortalt historier fra det gamle København i kældercaféen i Højskolernes Hus.
Vi glæder os til at se og – ikke mindst – høre dig!
Program - 15. oktober 2010:
Højskolesang ved flyglet på Nytorv:
18.00 - A cappella højskolesange v/ Aurehøj Kor
18.30 - Fællessang v/ Bertel Haarder
19.30 - Fællessang v/ Jesper Moesbøl
20.00 - Fællessang v/ Rasmus Skov Borring
21.00 - A cappella højskolesange v/ Aurehøj Kor
21.30 - Fællessang v/ Jakob Bonderup
22.30 - Fællessang v/ Thomas Emil
Højskolernes kældercafé:
19.00 og 20.30 - Gammel- og Nytorvs historie v/ Thomas Oldrup
22.00 og 23.00 - Gadelivet i 1700-tallet v/ Ulrik Langen
Besøg begivenhedens side på Facebook
Kommentarer: