Om fællessang
Fællessangens oprindelse og udvikling
Begrebet fællessang har ikke nogen lang historie. De første former for fællessang havde mest karaktér af vekselsang, hvor en enkelt person sang verset, og gruppen sang omkvædet.
Først i 1800-tallet dannedes grobunden for en fællessangstradition. De første miljøer var klubberne, som var mødested for borgerskabets mænd. Visernes forfattere var ofte akademikere, og tonen i vserne var som regel muntre og selvskabelige med henvisning til latinske og græske digtere.
Identitetsskabende fællessang
En forudsætning for de trykte sanges succes, var at folket kunne læse teksterne. Med oplysningstidens idealer og de nye skolelove fra 1814 indfriedes forudsætningen. Samtidig steg behovet for identitetsskabende fædrelandssange. Især blev sangteksterne mere nationale i forbindelse med de slesvigske krige (1848-50 og 1864).
Et af de miljøer hvor fællessangen især slog igennem, var i de grundtvigske kredse. Og med oprettelsen af den første højskole i 1844 udsprang udbredelsen af den fællessang, som mange i dag værner om ved folkefester, sangaftner og private fester.
Fortæl om en sangaften her