Samarbejde med Studievalg
Studievalg er Undervisningsministeriets regionale vejledningscentre. Studievalgs ansvar er at vejlede om videregående uddannelse og erhverv. Der findes syv regionale Studievalgscentre i Danmark. Siden Studievalgs fødsel i 2004 har vi hvert år afholdt møder med de regionale Studievalgscentre, ofte sammen med de tilhørende regionale højskoler. De fleste højskoler samarbejder aktivt med deres regionale Studievalg.
Hvert år deltager FFD på alle syv Studievalgcentres kollektive arrangementer for afgangsklasserne på landets gymnasier (HHX, HTX, STX, HF, VUC).
Til at løfte denne vigtige informationsopgave ansætter vi tidligere højskoleelever som informationsmedarbejdere.
For oplysninger vedrørende højskolernes deltagelse på Studievalgscentrenes uddannelsesmesser, kontakt projektmedarbejder Marie Ørbæk Christensen: 3336 4041, mc@ffd.dk
For generel information om studievalgssamarbejde og vejledning, kontakt uddannelseskonsulent Rasmus Kjær: 3336 4049, rk@ffd.dk