Samarbejdsprojekter og samarbejdsinstitutioner - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)

 

Samarbejdsprojekter og samarbejdsinstitutioner

Der findes allerede mange erfaringer med forskellige samarbejdesmodeller og -typer, som kan bruges, hvis man som højskole selv ønsker at starte en samarbejde op. Samarbejdsinstitutionerne falder inden for følgende områder:

 

Søg højskoler, der tilbyder uddannelsesforberedelse 

 

Gymnasiale Uddannelser, Vuc mfl.

Samarbejde med gymnasiale uddannelser, VUC mfl. om gennemførelse af adgangsgivende fag, brobygning, nye uddannelsesveje mv.

Eksempel 1

Faglig supplering* på højskole

I projektet har man udarbejdet en tværgående erfaringsinsamling for Rønde Højskoles og Grundtvigs højskoles erfaringer med at udbyde faglig supplering. Rapporten inddrager både elever, der har taget imod tilbuddet og elever, de har fravlgt det. Derudover inddrager rapporten også lærernes, samarbejdspartneres og vejledningscentrenes perspektiv.

*Der er egentlig tale om gymnasial supplering (GSK). Udtrykket faglig supplering anvendes hovedsagligt af SU om de, der gennem HF enkeltfag eller GSK supplerer deres uddannelse med over 16 timer om ugen og som derfor er SU-berettigede.  

  

Eksempel 2

Design HF 

Odense Fagskole har haft en intention om at skabe et uddannelsestilbud særligt rettet kreative unge. Det blev til den treårige linje, Design HF, der er et samlet hf-forløb med et særligt kreativt snit. I den eksterne evaluering fremhæves anbefalinger til videre arbejde, samt hvilke pædagogiske og lovgivningsmæssige udfordringer, der er i forbindelse med uddannelsestilbuddet.

Relevant lovgivning: Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSK)

 

 

  

CVU og professionshøjskoler

Samarbejde med CVU og professionshøjskoler om studieforberedelse, brobygning, fastholdelse, nye uddannelsesveje mv.

Eksempel 1

Øget rekruttering til de pædagogiske uddannelser

Øget rekruttering til de pædagogiske uddannelser I projektet har man lavet en tværgående erfaringsopsamling fra syv konkrete samarbejder mellem højskoler og pædagogiske uddannelser. Rapporten peger både på udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i et sådan samarbejde. Både i et elev-, lærer- og institutionsperpsektiv.

Relevant lovgivning: Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse

 

 

Universiteter og kulturministrielle uddannelser

Samarbejde med universiteter og kulturministrerielle uddannelser om studieforberedelse, brobygning, fastholdelse, nye uddannelsesveje mv.

Eksempel 1

Nyt udsyn til videre studier - Højskolen som pit-stop for studerende ved Århus Universitet

Formålet med projektet har været at evaluere et eksistende samarbejde mellem Århus Universitet og Testrup Højskole, Odder Højskole og Europahøjskolen på Kalø. Evaleuringsrapporten indkredser hvilken effekt et højskoleophold have for en universitetsstuderende, der af personlige eller studiemæssige årsager vælger et højskoleophold som pit-stop i løbet af sit studie.

Relevant lovgivning: Universiteternes adgangsbekendtgørelse 

Eksempel 2

Praktiksamarbejde mellem Rytmisk Musikkonservatorium og højskoler

Projektet har haft til formål at opstarte et samarbejde mellem Den Rytmiske Højskole og det Rytmiske Musikonservatorium i København. Projektet er blevet til et praktiksamarbejde, hvor elever fra konservatoriet underviser højskoleeleverne nogle dage på højskolen og nogle dage på konservatoriet. Rapporten indeholder beskrivelse af samarbejdet samt overvejelser om erfaringer og udfordringer.

Relevant lovgivning: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved konservatorierne

   

 


Erhvervsskoler, SOSU-uddannelser mfl.

Samarbejde med erhvervsskoler, SOSU-uddannelser mfl. om FVU, studieforberedelse, brobygning, fastholdelse, nye uddannelsesveje mv. 

Eksempel

Fastholdelse af unge i SoSu-uddannelser

Projektetet har samlet erfaringerne fra to højskolers og en husholdsnings- og håndarbejdsskoles samarbejde med Århus Social og Sundhedsskole. Herunder også samarbejdet med UU-centrene. Skolerne har både arbejdet med pit-stop- og brobygningsforløb, med realkompetenceafklaring og mentorordninger.

Relevant lovgivning: Lov om erhvervs- og SOSU-uddannelserne

 

Andre uddannelsesinstitutioner

Andre former for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. For at fungere som formel samarbejdspartner skal uddannelsesinstitutionen modtage statsstøtte.

Eksempel 1

Samarbejde med politiet om politiforberedende linjer på højskoler 

Samarbejde med politiet om politiforberende linjer på højskolen I dette projekt er der skabt overblik over højskolernes erfaringer med politiforberende linjer. Det drejer sig om fem højskolers samarbejde med både det lokale, regionale og nationale politi. Derudover samler højskolerne også op på deres erfaringer med politilinjeelever, fagområder, markedsføring og rekruttering.     

Eksempel 2

Meritgivende undervisning på Idrætshøjskolen i Sønderborg 

Projektet har til formål at udvikle og dokumentere meritsamarbejde mellem Idrætshøjskolen i Sønderborg og Den Frie Lærerskole med henblik på at overføre samarbejdsmodellen til andre højskoler og læreruddannelser i CVU-regi.

 

Realkompetence

Samarbejde, der sigter mod at afprøve og udvikle redskaber til realkompetencevurdering.

Eksempel 1

Afprøvning, evaluering og vurdering af Undervisningsministeriets IT-baserede realkompetenceværktøj i højskolesammenhæng

Formålet med projektet har været at Ungdomshøjskolen ved Ribe, Rødding Højskole og Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund har arbejdet med Undervisningsministeriets realkompetenceværktøj for at kunne vurdere om værktøjet egner sig til højskolerne. Eller om højskolerne skal udarbejde egne evaluerings- og dokumentationsværktøjer.

Relevante links: Undervisningsministeriets værktøj til realkompetencevurdering

 

 

Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler

Undervisningsministeriets Danmarkskort over formelle uddannelsesinstitutioner


Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)