For at forberede eleverne, og for at orientere dem om muligheder og krav, har FFD udarbejdet en
AKTUELT
ÆNDRET VEJLEDNING VEDRØRENDE VISUMKRAV TIL ØST- OG CENTRALEUROPÆISKE ELEVER
Elever, der bliver optaget på højskoler med tilskud fra Højskolepuljen (tidl. kaldet Cirius-elever), skal IKKE søge om opholdstilladelse for at kunne rejse til Danmark. Generelt er det sådan, at Unionsborgere og borgere fra EEA-lande og Schweiz frit kan rejse ind i Danmark, dvs. også borgere fra de lande, som Højskolepuljen omfatter. Dog skal de senest tre måneder efter indrejse hos Statsforvaltningen have et "Bevis for Registrering", der viser, at man er registreret som en person, der har lov til at opholde sig i landet. Med dette bevis (samt pas og nationalt identitetskort) kan man i Borgerservice i højskolens kommune få tildelt CPR-nummer og et gult sygesikringskort.
Dette kan sættes i værk, så snart man er kommet til landet.
Følg link til: Højskolepuljen, Indrejsereglerne, Statsforvaltningen og “The European Health Insurance Card”.
Hent informationsark på engelsk til interesserede elever.
Opklarende spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Thor West Nielsen, telefon 3336 4033.
nye regler på udlændinge- og integrationsområdet
Den tidligere regeringen ændrede reglerne på udlændinge- og integrationsområdet. Herunder kravet om gebyr for behandling af ansøgning om opholdstilladelse og ikke mindst indførtes et nyt point-system for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark: Hvis man deltager i højskolekursus, kan kan det bidrage til at opnå 15 af de krævede 100 point.
Se Integrationsministeriets hjemmeside om tidsubestemt ophold.
REGLER FOR OPHOLD I FORBINDELSE MED HØJSKOLEOPHOLD
Normalt skal man som udlænding have opholdstilladelse for at gå på højskole i Danmark. Nordiske statsborgere er dog fritaget for dette. For EU/EØS- statsborger kan der gælde særlige regler. Som hovedregel gælder, at man frit kan indrejse og opholde sig i landet i indtil 3 måneder. Varer opholdet ud over 3 måneder skal man have et registreringsbevis, hvilket fås ved kontakt til Statsforvaltningen. www.statsforvaltningen.dk.
En EU/EØS- statsborger skal kunne identificere sig og kunne bevise sit statsborgerskab.
Opholdstilladelse
For øvrige personer, for hvem der gælder krav om ansøgning om opholdstilladelse, skal man kunne dokumentere følgende:
- At man er optaget på en godkendt folkehøjskole
- At man har betalt deltagergebyret
- At man kan forsørge sig selv under opholdet. Man må ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark.
- At man kan tale og forstå det sprog, som undervisningen gennemføres på, samt kan forstå dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau.
Opholdstilladelsen forudsætter, at skolen er omfattet af loven om folkehøjskoler m.v. Der gives kun opholdstilladelse til ophold på skoler, som Undervisningsministeriet har godkendt og fører tilsyn med.
Som kursist på en folkehøjskole eller lignende vil man som hovedregel få opholdstilladelse for kursets varighed. Man kan dog søge om at få tilladelsen forlænget, dog højst til 18 måneder. De 18 måneder kan evt. bruges til flere kurser på forskellige højskoler, enten i umiddelbar forlængelse af hinanden eller ved flere adskilte ophold.
Det er en forudsætning for opholdstilladelsen, at man er studieaktiv. Hvis man ikke er det, kan opholdstilladelsen inddrages. Højskolen har pligt til at underrette Udlændingeservice, hvis en af deres udenlandske kursister ikke længere er studieaktiv.
Som kursist på en folkehøjskole har man ikke krav på at få sin familie med til Danmark. Der kan dog i særlige tilfælde gives opholdstilladelse til en ægtefælle, en samlever og hjemmeboende, mindreårige børn.
Hvis man har opholdstilladelse som kursist på en folkehøjskole kan man ikke få en arbejdstilladelse, medmindre helt særlige grunde taler for det, f.eks. i forbindelse med praktikophold.
Hvis man arbejder ulovligt, uden at have en arbejdstilladelse, kan Udlændingeservice inddrage eller nægte at forlænge ens opholdstilladelse.
Læs nærmere om de glædende regler her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/studier/folkehoejskoler.htm
En opholdstilladelse skal som udgangspunkt være opnået inden indrejsen i Danmark. En ansøgning om opholdstilladelse indgives i ansøgerens hjemland, normalt ved en dansk repræsentation, dvs. en ambassade eller et generalkonsulat. I visse tilfælde kan en udlænding, som befinder sig i Danmark, dog indgive ansøgningen her i landet. Dette gælder f.eks. for en ansøger, der har lovligt ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller visumfrit ophold, eller i medfør af EU-regler.
Læs de gældende regler for hvordan man søger opholdstilladelse her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/studier/naar_du_soeger.htm
Gebyr og gebyrsatser
Der skal normalt betales et gebyr for, at man kan få sin sag behandlet i Udlændingeservice. Gebyret kan enten blive betalt af ansøgeren selv eller af en anden person, fx en person i Danmark. Gebyrets størrelse er som for øvrige studerende (2011 – 1600 kr.). http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/gebyr/om_gebyr/
Sagsbehandlingstid
Det er vigtigt at søge om opholdstilladelse i god tid. Udlændingeservice har et udmeldt servicemål for behandlingen på 60 dage fra man i Udlændingeservice har modtaget alle nødvendige oplysninger. Men der er ingen garanti for, at behandlingen af ansøgningen ikke tager længere tid.