Generelt om det Internationale
Højskolen lever ikke i en isoleret boble. Højskolens virkelighed skabes i samspil mellem elevernes livserfaringer, skolens værdier og omverdenens udfordringer. Højskolen skaber rum for elevernes forskelle og lysten til at forandre verden.
Internationale rum
På de fleste højskoler skabes af sig selv internationale rum. Globalisering, fattigdom og kærlighed er aktuelle emner i elevernes diskussioner. Elever fra Danmark møder elever fra udlandet og der skabes forståelse for kulturelle forskelle.
Mange højskoler skaber yderligere internationale rum og har mange forbilleder i udlandet.
For at støtte skolernes arbejde har FFD udarbejdet etiske retningslinier for samarbejdet med udenlandske elever, samt en international strategi for perioden 2010-2012.
FFD som samarejdspartner
Gennem FFD samarbejder højskolerne i fællesskab om projekter og med partnere i udlandet. I øjeblikket drejer det sig direkte om to projekter i Bangladesh og Nepal. Desuden tidligere projekter i Indien, Bangladesh, Nigeria og Sydafrika som vi fortsat holder kontakt til.
FFD har været rammen om fælles tværgående projekter, som f.eks.
- Global Højskole -- Globalt Ansvar 2010-2011
- COme2gether om Klima 2009
- Højskolernes Europa-netværk
- 10-året for Bæredygtig Udvikling 2005-2014
- Kulturmøde og Konfliktløsning 2004
- FN's Bæredygtighedstopmøde i Johannesburg 2002
Gennem FFD er højskolerne med i internationale netværk som Uddannelsesnetværket og Projektrådgivningen.