Referat fra Europakonferencen 2006

Højskolerne sætter fokus EU-undervisning

Der var rig mulighed for at blive inspireret, provokeret og ikke mindst klogere, da Folkehøjskolernes Forening (FFD) havde inviteret omkring 70 undervisere fra en række af landets undervisningsinstitutioner til konference om, hvordan man gør undervisning om Europa mere interessant for de unge.

Den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen snakkede om kanoner og gamle krigsforbrydelser. Chefredaktør for Politiken, Tøger Seidenfaden og konsulent i Danske Bank, Morten Albæk diskuterede unges manglende forståelse for fremmedord i den danske EU-debat. U2 sang om sammenhold og udvidelse i et nyt, men uvirkeligt samfund. Og folk fra den danske medie- og kommunikationsbranche gav hver deres bud på, hvordan man kunne gøre Europa relevant for de unge.

Diskussionerne var mangfoldige, men temaet var det samme. Det handlede om EU og Europa, og hvordan man kan undervise og arbejde med dette tema. Hvordan får man de unge til at interessere for EU, og hvilke praktiske redskaber kan man gøre brug af i selve processen.

Det er svært at skabe begejstring eller er det

Første punkt på dagsordenen var en debat omkring unges manglende interesse for EU og Europa. Panelet bestod af Chefredaktør for Politiken, Tøger Seidenfaden, Filosof og konsulent Morten Albæk, Stand-up komiker og journalist Sebastian Dorset og tidligere Testrup elev Sanne Stephansen. Martin Krasnik havde fået til opgave at holde styr på flokken, og sørge for at de holdt sig til emnet - en til tider var en svær opgave.

Paneldeltagerne blev stillet spørgsmålet om, hvorfor det er så svært at skabe begejstring blandt de unge, når det handler om EU.

Tøger Seidenfaden ser problemet som værende nedadgående, men erkender dog, at der stadig er et problem. Det største problem ligger i, at institutionen EU er en kompliceret proces, som indeholder alt for mange uforståelige elementer, som er svært at formidle og undervise i. Skal man derfor problemet til livs, så handler med Tøger Seidenfadens egne ord først og fremmest om "at vende alt den elendighed til positiv undervisningsstof".

Såvel Morten Albæk og Sanne Stephansen mener, at man skal helt væk fra at snakke om selve institutionen EU, og i stedet fokusere mere på konkrete og mere håndgribelige emner, som eleverne i større grad kan tage stilling til. Endvidere skal man tage sætte fokus på ting, som de unge kender til fra deres hverdag. Morten Albæk ser her den stigende integration, som et muligt emne. "EU er kamppladsen for kulturkamp. Mødet mellem kulturer er noget, som de unge kan forholde sig til".

Sebastian Dorset pointerede, at man skal passe på med at sammenstille EU og Europa. De unge skal lære om EU, men de skal ikke få den forståelse af, at EU og Europa altid går hånd i hånd.

Panelisternes holdningsprægede debat om begejstring eller manglen på samme var en god opvarmning til resten af dagen. Og forhåbentlig gav de nuancerede betragtninger, tilhørerne inspiration til deres videre arbejde.

EU-kanon: Hvilke 10 ting skal de unge vide om Europa og EU

Efter en kort pause, hvor deltagerne fik tid til at summe lidt over debattørernes pointer og kommentarer, fulgte 3 bud på en EU-kanon. FFD havde på forhånd stillet 3 personer en opgave, der bestod i, at de skulle lave en EU-kanon, som indeholdte 10 ting som unge efter deres mening skal vide om EU.

De 3 oplægsholdere og nu "kanonbyggere" var henholdsvis Hanne Dahl fra Junibevægelsen, den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og generaldirektør for EU´s Generaldirektorat for kommunikation Claus Haugaard-Sørensen.

Hanne Dahl tog os til at begynde med en tur tilbage til det gamle Grækenland, hvor de første spadestik til den demokratiopfattelse, som nutidens samfund efter sigende bygger på, blev grundlagt. Herefter sprang vi nogle tusinde år frem til renæssancen, og videre op gennem det 20 århundrede i form af de 2 verdenskrige, og op til det EU, som vi ser i dag. Denne glimrende EU-kanon sluttede af som den startede, med fokus på demokrati og medborgerskab i ægte grundtvigiansk højskoleånd. Og som symbol på den tid, som vi lever i nu, og som vi går i møde i de kommende år, blev den geniale musikvideo "One" af det irske rockband U2 vist, til at minde os om, at vi nu lever i et samfund, hvor vi skal hjælpe hinanden på tværs af nationer. For som Bono synger i sangens omkvæd "We are one, but not the same. We have to carry each other."

Næste oplægsholder var Uffe Ellemann-Jensen. Han havde valgt at tage udgangspunkt i vigtige politiske og samfundsmæssige episoder, som har præget Europa gennem det 20 århundrede. Der blev både snakket om krige, modstandskampe, sammenslutninger og udvidelser. "Uffes kanon", som han selv lidt humoristisk havde døbt dette oplæg, var en tour de force i europæiske begivenheder, der har været med til at forme det EU, som vi kender i dag. De 10 udvalgte begivenheder er nemme at relatere sig til og forholdsvis lette at implementere i selve undervisningen.

Det sidste oplæg bar præg af, at Claus Haugaard-Sørensen er en mand, der til daglig har sin gang i EU-systemet. Han havde valgt at bygge sin kanon op omkring specifikke EU politikker og hændelser. Han gav flere eksempler på konkrete sager, som har haft en større betydning for udviklingen af EU end man i første omgang ville forestille sig. Han nævnte taler af Charles de Gaulle og Winston Churchill som værende udslagsgivende for EU's indretning og form, og gav drenge med bryster og stigende sommerhuspriser skylden for en større internationalisering. Men der var dog også plads til mere kendte elementer, som udvidelsen og de danske forbehold i hans EU-kanon.

Det var 3 meget forskellige, men på hver sin måde glimrende oplæg. De supplerede hinanden vældigt godt, og vil åbenlyst være brugbare til undervisning og debat både blandt unge og ældre.

Det vil i løbet af de kommende uger være muligt at finde en mere udførlig beskrivelse af de 3 kanoner på FFDs hjemmeside under Europakonferencen.

De unge smagsdommere

I forlængelse af de 3 oplæg skulle et panel bestående af tre unge smagsdommere debattere indholdet af de forskellige kanoner. De unge er repræsentanter fra henholdsvis Venstre Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront og Silkeborg Højskole.
De unge var generelt set enige om, at en kanon er et udmærket redskab til at undervise ud fra, men pointerede samtidig at det vigtigste er den debat, som følger efter. De havde selv en række bud på, hvad det eventuelt kunne indebære.

Louise fra Silkeborg Højskole manglede i de tre oplæg en læring om de nye EU lande, som vi skal arbejde og leve sammen med i fremtiden. Endvidere mente Frederik fra Venstre Ungdom, at der i højere grad skal sættes fokus på fremtiden frem for de episoder, som er fundet sted. Og man skal i den forbindelse fokusere på individerne og deres værdier og følelser. Nikolaj fra Socialistisk Ungdomsfront ønsker sig en kanon som sætter fokus på globaliseringens betydning for Europa, herunder blandt andet konsekvenserne af de flygtningestrømme, som man i øjeblikket oplever fra Nord- og Vestafrika til Sydeuropa.

Som tidligere på dagen blev det tekniske i undervisningen også berørt. Louise mente, at man helt skal prøve at undgå for mange tekniske forklaringer i undervisningen, og stedet fokusere på det holdningsmæssige i de politiske diskussioner.

Alt i alt blev der bragt mange spændende aspekter på banen. Der blev her også tid til, at folk fra salen fik mulighed for at stille spørgsmål og kommentere såvel de tre kanonoplæg, som smagsdommernes synspunkter. 

Hvordan vil du gøre EUropa relevant for de unge

Efter frokost var det blevet tid til en række oplæg, der skulle eksemplificere, hvordan man på en alternativ måde kan gøre undervisning interessant og relevant for de unge. De tre oplægsholdere var henholdsvis Jeppe Herlev Nielsen fra Zentropa Interaction , Jacob Andersen fra Dansk Kommunikation og Axel Boisen fra Axel Film.

Oplæggene indeholdte alle en række gode redskaber til, hvordan man kan få de unge til at interesser sig for EU. Metoden for dem alle var, at man som underviser er nødt til at tænke lidt utraditionelt. Zentropa lagde stor vægt på, at eleverne skal udfordres. Der skal prøves grænser af, og man skal bruge de tekniske redskaber i meget højere grad end man gør nu. Man kunne eventuelt forsøge sig med en form for interaktiv undervisning, hvor eleverne skal "spille" sig frem til mere og ny viden.
Det samme gjaldt for Jacob Andersen. Han gav en meget detaljeret beskrivelse af et spil, hvor eleverne udfordres, og er tvunget til at træffe nogle valg i deres jagt efter oplysning og viden.

Afslutningsvis gav Axel Boisen en række eksempler på hans eget arbejde med europæiske problemstillinger. Efter hans mening er det vigtigt, at EU undervisning tager udgangspunkt i individer og værdier, og ikke i kedelige ting som pesticider og kemikalier. Og på det punkt er han jo enig med mange af de tidligere oplægsholdere.

De tre oplæg indeholdte en skitse til muligt europamateriale og forhåbentlig en god portion inspiration til tilhørende.

Mit Yndlings Europa-stof

På trods af at EU kan være et svært og lidt usexet emne at undervise i, så er der mange som gennem de sidste år har gjort en stor indsats for at gøre det mere spiseligt. Sidste punkt på dagsordenen bestod i 3 oplæg, hvor undervisere viste, hvordan de har valgt at arbejde med EU på deres uddannelsessted.

Oplæggene viste, som hele dagen i princippet gjorde, at der er masser muligheder for at servere EU på en måde, som gør den mere attraktiv i undervisningsøjemed.

På Avedøre Gymnasium har de udarbejdet et spil, hvor eleverne skal forhandle sig frem. Spillet har mange facetter, som gør det muligt, at bringe flere interesser i spil. Der er et konkurrenceelement, som får de spillelystne op af stolen. Matematikere beregner formler i forbindelse med forhandlingsstrategier og medieklassen laver daglige reportager. Se Jens Holcks PowerPoint præsentation

Lidt i samme spor har Silkeborg Højskole udarbejdet et brætspil, som med stor succes er blevet spillet af flere højskolehold. Her er det debatten og de individuelle holdninger, som kommer i centrum. Silkeborg Højskole har desuden udviklet en hjemmeside, hvor brugerne skal tage stilling til en række udsagn om EU. Se hjemmesiden De Unges Europatanker.

En god måde at få unge til at interessere sig for et emne er ved at give dem ansvar. På Medieskolen i Lyngby har de i samarbejde med Skoleavisen udarbejdet et nummer, som udelukkende omhandler EU. Det var Medieskolens elever som stod for alt tekst, fotos og tegninger til avisen, og de fik selv lov til at beslutte, hvad avisen skulle indeholde. Det var en meget vellykket proces, som eleverne lærte utroligt meget af både journalistisk set, men også i forhold til viden omkring EU. Læs skoleavisen "Dit og Mit Europa"  og download lærervejledning (pdf), elevopgaver og litteraturliste (pdf).