PhD-projekt
I forbindelse med satspuljeprojektet omhandlende kombination af erhvervsskoler og højskoler er der bevilget penge til et PhD-stipendium med sigte på udvikling af nye vejledningsmetoder for sårbare unge.
Til at varetage forskningsprojektet har FFD ansat Helene Valgreen, som er optaget på Forskerskolen ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Titlen for Helene Valgreens PhD-projekt er: "Helhedsorienteret vejledning og udvikling af narrative vejledningsmetoder for sårbare unge".
Tidsperioden for PhD-projektet er tre år fra 1. august 2008. Dertil skal lægges en barselsperiode.
Højskolerne bliver inddraget undervejs i forskningsprojektet gennem workshops, cases, interviews og møder. Tilgangen er aktionsforskning og fænomenologisk beskrivelse, det teoretiske grundlag er poststrukturalisme, og det vejledningsmetodiske udviklingsperspektiv fokuserer på kollektiv narrativ praksis.
FFD har nedsat en følgegruppe for PhD-projektet. Følgegruppen holder to årlige møder og består af lektor Lene Poulsen, Professionshøjskolen København, fagkonsulent Jørgen Brock, Undervisningsministeriet, projektleder Jakob Hvenegaard Andersen, FFD og Helene Valgreen, ph.d.-stipendiat.
Helene Valgreen kan kontaktes pr. e-mail: hv@ffd.dk og tlf: 4044 4108.