Vallekilde Højskole

Til efteråret har Vallekilde Højskole seks hovedfag. Du vælger løbende valgfag der enten hører under dit hovedfag eller et af de andre fag. På den måde kan du både koncentere dig udelukkende om dit fag eller sammensætte et ophold med indhold fra flere hovedfag.
Event- og oplevelsesdesign
I samarbejde med Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole, der åbner i 2014, samlede vi for første gang et eventhold i foråret. Efterårsholdet kommer til at arbejde tæt sammen med Roskilde Festival og mange andre indenfor musik-, kultur- og eventbranchen i Danmark og udlandet.
Læs mere om Eventlinien
Game Academy med spiludvikling
Thomas Vigild leder Spilholdet, der kommer omkring alt fra spilteori, psykologi og brætspil til level- og lysdesign. Game Academy er Danmarks første højskoleophold for spiludvikling, og vi samarbejder med en række branchefolk, der gæsteunderviser og giver dig et indblik i spilbranchen, der i disse år er ved at give filmbranchen baghjul.
Læs mere om Vallekilde Game Academy
Journalistholdet
Efterårsholdet kommer til at udvikle og producere radio i samarbejde med Berlingske Media og den nye landsdækkende kanal, Radio24syv. Mød blandt andre Mikael Bertelsen, Claus Buhr fra TV-Avisen og mange andre gæsteforelæsere.
Læs mere om Journalistlinien
Forfatterholdet
Anne-Marie Donslund vil sammen med en stribe andre forfattere sørge for at du får prøvet dig selv af i alle tænkelige genrer. Find din egen fortællestemme og prøv dit talent af.
Læs mere om Forfatterlinien
Guerilla Design
Street art og guerilla marketing. Leg med stencils, farver og kom ud med et budskab på en alternativ måde. Du prøver kræfter med mange projekter og underviserne hjælper dig med ansøgninger til designskolerne, hvis du finder ud af, at det er den vej, du vil.
Læs mere om Guerilla Design
Band Camp
Tag hele bandet med på træningslejr, så I kan blive skarpe til tekster, produktioner, kompositioner og alt det andet, der skal til for at slå igennem til et bredere publikum. I kommer til at arbejde med alt fra tourmanagement til budgetstyring, videoproduktion pressekontakt og sociale medier.
Læs mere om Band Camp
VIDEO
Se videoer med eleverne fra forårsholdet.
DATOER OG PRISER
Efterårsholdet starter søndag den 4. september. Og vi vinker farvel lørdag den 17. december.
Ugeprisen er 1.450 kroner. Kontakt skolen for nærmere information om støttemuligheder.
Praktiske oplysninger
- Trådløst netværk på hele skolen
- Smuk beliggenhed med stor park og æbleplantage
- Egen biograf, koncertsal og pejsestue
- Bad og toilet på værelset
- Cykelværksted og landets ældste og smukkeste gymnastiksal
Kurser