Kommentarer på Højskolebladet

RE: Højskolelukning i Nord (2)

Højskolerne Admin — Tue, 07 Feb 2012 10:08:12 GMT

Claus Staal var voldelig overfor sin familie - og knaldede i øvrigt skolens elever. Han fortjente altså ikke bedre.

RE: Seniorhøjskole flash mobber (1)

Højskolerne Admin — Tue, 24 Jan 2012 08:28:33 GMT

Godt gået. Fint indslag. Arne von Olsen burde møde til tiden og være mere med. Spændende påfund, hvem der så er far til ideen.

RE: Højskolernes nye minister (2)

Højskolerne Admin — Fri, 20 Jan 2012 10:52:52 GMT

@Rikke.. Hvad er der sket med jeres højskole? Blev den lukket eller hvordan? graviditetstest

RE: 56 højskoleforstandere i fælles protest mod finanslovsaftalen (1)

Højskolerne Admin — Mon, 16 Jan 2012 17:20:02 GMT

Godt spørgsmål, Jesper Øland, og hvor er debatten, mulighederne, løsningerne, indfald og udfald?

RE: 56 højskoleforstandere i fælles protest mod finanslovsaftalen

Højskolerne Admin — Wed, 11 Jan 2012 12:21:38 GMT

Hvor er de resterende 17 forstandere?

RE: 95 procent-målsætningen er en illusion

Højskolerne Admin — Sat, 07 Jan 2012 16:55:01 GMT

I forrige regeringsperiode tog jeg et grundforløb som vicevært, altså 6 måneder på teknisk skole. Da vi havde fået vores grundforløbsbevis, sagde vice-inspektøren til os: nu har i en ungdomsuddannelse ifølge regeringen. Vi var lidt målløse, for uddannelsen varer minimum 3 år og 3 måneder. Forløbet kvalificerede os ikke til andet end en elevplads som vicevært, og indtil videre manglede 90% af os stadigvæk en elevplads. Hvis vice-inspektøren har ret, og den nuværende regering har beholdt kriteriet for om man har en ungdomsuddannelse. Tror jeg det er realistisk med 95%.

RE: Seniorhøjskole flash mobber

Højskolerne Admin — Fri, 06 Jan 2012 11:56:59 GMT

http://www.youtube.com/watch?v=ITHa-r5lNM0

RE: Fra isolation til dialog

Højskolerne Admin — Mon, 21 Nov 2011 15:48:38 GMT

Kære gode Oure venner. Ifølge jeres egen tekst, er det vigtigt at gøre op med en selvvalgt oppositionstænkning. Det synes jeg er en rigtig god ide. Hvornår sker det?

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (7)

Højskolerne Admin — Tue, 08 Nov 2011 10:22:32 GMT

Det er dybt deprimerende at erfare, at det væsentlige i højskolernes selvforståelse og virke(de frie skoler!)er at jamre over, at staten ikke bevidstløst giver den støtte, som man nu engang synes, man skal have. Det illustrerer de sidste dages læserindlæg her til fulde. Hvis man ikke jamrer over tilstrækkelig støtte, så fedter man for ministeriet. "Solidaritet i bevægelsen" sept. 2010 eller det afslørende, noget ufrivillig morsomme indlæg "Stopurstyranni" apr. 2011. Thue Kjærhus blev kritiseret for (sept. 2010) at dele højskoler op i emnehøjskoler, kulturradikale, idrætshøjskoler osv., og derefter ønske at graduere tilskuddene herefter. Jeg er ikke enig med ham, men han har dog en rigtig pointe, selv om den naturligvis ikke må siges højt. Der er nogle højskoler, som slet ikke har kvalificerede personale til at drive ugekurserne. Og det er ganske tydeligt, at idrætshøjskolerne har det største problem. Og ligeledes er det ganske tydeligt, at det eneste formål med disse kurser er at tjene nogle lette penge, så man kan holde priserne nede på de lange vinterkurser. Man behøver ikke at være juridisk uddannet for at se, at adskillige ugekurser er i strid med både højskoleloven og markedsføringsloven. Og købeloven gælder øjensynlig heller ikke, idet det er håbløst at få erstatning endsige nedslag i pris. Det er derfor mit forfængelige håb,at ministeriets tilsynsmyndighed begyndte at fungere som sådan,at de underkender de ukvalificerede kurser med fratagelse at støtte til følge. Måske kunne man hente om ikke 55 millioner, så dog en del. Om ikke andet så kom det da kommende ugekursister til gavn.

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (6)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 21:16:55 GMT

Man skal da være mere end naiv, hvis man havde forestillet sig at SF's og SD's retorik i valgkampen og før valgkampen var troværdig, med hensyn til mulighederne for: at rulle VK's regeringens økonomiske tiltag tilbage. Selvfølgelig vil de ikke det. Vi vil se en regering hvor man fører blå økonomisk politik tilsat en række ideologiske spin udkast, så man kan fastholde troen på: at den nuværende regering har sin berettigelse. Hvordan SF og SD kan støtte det radikales økonomiske politik som substantielt er adækvat med LA og VK er en gåde for de fleste. For den økonomiske fornuft kan vi imidlertid glæde os over, at de Radikale fortsætter VK regeringens økonomiske politik. Og udlændinge politikken vil tilsyneladende også blive den sammen som i VKO perioden. Så alt i alt ser det jo som før!

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (5)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 14:03:01 GMT

Dét gør mig ondt at høre. Skal De danske Højskoler lukke? Hvordan kan vi evt ændre dette forslag? Dét må for alt i verden ikke ské! De Danske Højskoler er jo "min arv" og en STOLTHED i mit liv. Jeg håber dét nytter, og at brokke sig! Med venlig hilsen fra Carsten

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (4)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 13:46:56 GMT

ENIG.... "Dén Røde Blok er ude".... TÆNK at glemme højskolerne i DK.... Jeg finder et andet sted at sætte mit "kryds" næste gang, til fordel for Grundtvigs.... SÅDAN ....

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (3)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 13:41:59 GMT

Hvor ér det skuffende, at "dén røde blok" trækker endnu ét løfte tilbage!!! Højskolerne skal bestå!!!!! Jeg har dét som Connie: Stoler ikke på "deres ord"... Desværre, JEG "hopper tilbage i dén BLÅ"..

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (2)

Højskolerne Admin — Sat, 05 Nov 2011 16:44:01 GMT

Det er vel ikke Enhedslistens skyld at pengene ikke kommer tilbage i 2012? Det er ikke deres udspil. Og så kan det være de kommer i 2013... En tanke: Man kunne godt forestille sig at en eventuelt tilbageførsel af de 55 mio. ikke nødvendigvis alle ville gå til de korte kurser! Og så har vi jo balladen igen....

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (1)

Højskolerne Admin — Fri, 04 Nov 2011 22:17:14 GMT

Jeg er HARMDIRRENDE og VRED.... HVa' F.... tænker I politikere på??? Dét er da i alle tilfælde IKKE Grundtvigs tanker om "fællesskab, kærlighed, omtanke, medmenneskelighed og omsorg for andre" osv osv Enhedslisten, SF og S "Jeg troede på JER og stemte på JER"..... I kan rende mig dér, hvor jeg er højest når jeg "bøjer mig i støvet".... FØJ I SKULLE SKAMME JER!!!! JA, vi skal ALLE SPARE, mén I SPARER DE DANSKE GRUNDHOLDNINGER VÆK.... HOLD DA K... hvor er jeg VRED!!!!! "Antorini, Johanne, Helle, Villy og I andre FUCK YOU ALL!!!!! Jeg VENDER JER RYGGEN ved næste valg.... OG DET LØFTE HOLDER JEG !! No Doupt About IT....

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel

Højskolerne Admin — Fri, 04 Nov 2011 14:25:24 GMT

Måske ville nedgangen i antallet af ugekursister ikke være så stor, hvis ugekursernes generelle kvalitet blev øget. Nogle højskolers ugekurser er så dårlige, at de skræmmer kursister bort for stedse. Her tænker jeg ikke så meget på kursusemner, men derimod på de manglende boglige kundskaber hos den/de, som forestår de enkelte kurser. Når staten ganske bevidstløst giver støtte til de mest ubehjælpsomme kurser, så vil der ikke blive ryddet op i disse kurser, og ugekurserne får hermed ofte et noget blakket rygte, - desværre. Man kan spørge, hvad ministeriet egentlig har en tilsynsmyndighed til, når de ikke træder i karakter og frakender de værste ugekurser statsstøtten.

RE: Kønskampen er et elitært projekt

Højskolerne Admin — Tue, 18 Oct 2011 13:20:48 GMT

Som sædvanlig en artikel der koder ligestillilng sammen med kvinder. Ligestilling er også for mænd, hvornår kommer det ind i ligningen? Hvad med bunden af pyramiden, hvor alle mændene ligger i mudderet? Selvmord, fanger, kriminelle, alkoholikere, psykisk syge, hjemløse, voldofre, danskere som ikke kan få børn, mest ensomme samt alle andre hjerteskærende kategorier man kan komme op med, er der en overvægt af lavindkomst mænd, eller tabermanden som han nedladent kaldes. Hvornår kommer der ligestilling i bunden? Vi skal have kvoter i bestyrelser, vi skal have lige adgang til tronen, vi skal have lige adgang til folketinget. Hvornår kommer der ligestilling i bunden, hvornår bliver der kønskvoteret på et område, hvor det tilgodeser mændene? Nej, ligestilling er for kvinder, handler om kvinder. http://www.google.dk/imgres?q=lesbiske+kys+bryllup&um=1&hl=da&sa=N&biw=1080&bih=512&tbm=isch&tbnid=248BQ76pFi9zSM:&imgrefurl=http://www.eurowoman.dk/blog/Mode/lise-ulrich/Kate-Moss-lesbiske-kys-for-Love/&docid=VdgFjbmRLnjGvM&imgurl=http://www.eurowoman.dk/Upload/eurowoman/blog/januar%2525202011/love-kate.jpg&w=320&h=480&ei=I32dTpfgGabm4QTvqciuCQ&zoom=1&iact=rc&dur=156&sig=104011739973300901749&page=1&tbnh=151&tbnw=101&start=0&ndsp=8&ved=1t:429,r:1,s:0&tx=61&ty=56

RE: Samfundets samvittighedsværksted

Højskolerne Admin — Mon, 03 Oct 2011 08:07:58 GMT

"Der er simpelthen ånd til forskel." Ordene er Jørgen Carlsens. De skal udtrykke forskellen mellem en professionshøjskole og folkehøjskolen. Det skal man ikke på forhånd afvise ligeså lidt som man per se kan tage det for givet. Bedst udtrykker de nu Carlsens selvforståelse. Begge ting; altså det med professionshøjskolen og Carlsens selvforståelse kommer jeg tilbage til. Carlsen har begået et veloplagt og stærkt velskrevet defensorat for højskolen og for dens selvforståelse, og indleder kun i meget behersket omfang den samtale han ser sig inviteret til. Desværre. Forargelsen og selvforståelsen skygger for det kritiske udsyn og indblik hos denne stærke figur i højskolens liv. Hans replik indledes med en reduktiv og lidet flatterende omtale af undertegnede, mit arbejdsliv og af Metropol. Herregud kunne man sige. Manden har ikke sat sig ind, hvad jeg har lavet, hvad der har præget mit arbejdsliv og akademiske virke, der sikkert hverken er lige så åndrigt eller imponerende som Carlsens eget, hvilket jeg i parentes har haft stor glæde af – ikke mindst hans to bøger "Kapitalisme, behov og civilisation" og "Karl Marx og den moderne verden" sammen med Schanz, Schmidt og Thomsen tilbage i starten af 1980erne. Enhver der har fulgt mig i debatten, i talrige artikler, bøger og meget andet ved, at jeg har søgt at forsvare og forny dannelsestanken over lange stræk og har været særdeles kritisk over for såvel den nuværende som tidligere regeringers uddannelsespolitik og ofte forsimplede økonomisme etc. etc. Det har jeg gjort i mere end et årti og gør det i dag. Igen og igen. Og Carlsen havde vidst det, hvis han ikke havde forsøgt at reducere mig til en teknokrat fra København, oven i købet cand.scient.pol som inkarnationen af tidens dårligdomme og endda en af de fæle der har været med til at støbe kuglerne til nutidens uddannelsessystem, hvilket jeg desværre ikke har. Men havde han gjort det, havde det været langt vanskeligere at udskille mig fra det gode selskab. Den forsimplede karakteristik tjener til at retlede vildfarne læsere, der i et svagt øjeblik tænkte, at min diagnose kunne tages alvorligt. For at sikre sig gennemgår Carlsen lidt hist og her fra Metropols hjemmeside; blandet sammen i en pærevælling. Ikke præget af nogen synderlig grundig analyse endsige viden om institutionen og dens rolle, sikkert heller ikke dens tilblivelse. Hånligt nedgøres det, at Metropol ønsker at gøre nytte. Vi ønsker at lave uddannelser der virker og udfordrer; ikke mindst det sidste – som Carlsen udelader – og som tjener til at signalere, at vi gerne vil udfordre og være til at forme skolen, sundhedsvæsenet, det sociale område etc. frem for blot at være leverandører af arbejdskraft. Jeg minder om, at det er en ganske god idé at sygeplejersker, lærere, jordemødre og andre kan deres metier. Som Løgstrup sagde (efter hukommelsen) holder de en smule af næstens skæbne i deres hænder. Og som Carlsen ville vide, hvis han orkede, er der lange og stolte traditioner for - om end med andre begreber - at tænke langs dannelsens linjer i sygeplejen, i lærergerningen, i det sociale arbejde; ja selv Ingeborg Suhr gjorde sig tanker om kost og husholdning, der rakte udover nødvendighedens regime. Sådan kunne man blive ved. Men her er jo ånd til forskel som Carlsen siger. Desværre har Metropol heller ikke et lyrisk årsskrift endnu, og Carlsen har fået fat på årsrapporten, og opsnappet de mere kontante målsætninger i den strategiske platform Metropol står på. Billedet er klart: overfladiskhed (det smarte navn, billeder af studerende) og tørre tal (årsrapport) tegner konturerne af et Metropol, hvilket flugter meget godt med billedet af dets rektor, der er tidligere embedsmand og dermed kan stråle i modsætning til Carlsen, der udover forstanderplatformen på Testrup med fokus på det æstetiske er idéhistoriker og minsandten også formelt engageret i tilværelsens store dilemmaer som medlem af Etisk råd. Man må klart forstå, at hos Metropol går den flade ånd hånd i hånd med tallenes anonyme logik. Metropol er en ung institution, der i høj grad kæmper for sin legitimitet. Vi tager den ikke for givet. Og da slet ikke, da professionshøjskolerne blev født efter store interne brydninger i sektoren og underfrankeret politisk, økonomisk og kommunikativt. Og vi har heller ikke en selvfølgelig kultur, der har haft samfundsbærende betydning og som samler os, men en lang række traditioner, faglige rodnet vi søger at sammenflette i en ny professionel bestræbelse; ikke mindst i manglen på et slagkraftigt politisk projekt. Vi mener vi har et afgørende projekt, men vi er ydmyge over for det, også selvom vi – og ikke mindst undertegnede - stikker snotten frem. Og en vigtig del af arbejdsformen, ja professionalismen ligefrem, er selvkritisk bevidsthed. Fra isse til hæl. Det er lettere sagt end gjort, men vi vil holdes op det, og bestræbe os på at omfavne kritik uden at den taber ilten. Så vidt om Metropol. Mit kritiske ærinde i forhold til højskolen var ikke at sværte en sektor – undskyld en bevægelse – til eller navngivne højskoler, der realiserer livsoplysningens idé, men jeg har inderligt vanskeligt ved at se det selvkritiske element, når forstanderen efter bedste evne siger det uudsigelige uagtet hvor glimrende han gør det. Det eksistentielt-metafysiske byder mig ingenlunde i mod som Carlsen hævder – problemet er at det lige præcis som pædagogikken er blevet hvermandseje hvor som helst, og gerne i fritterede udgaver. Det eksistentielt-metafysiske har frigjort sig fra såvel kirke som folkehøjskole. Og Carlsen burde vide bedre, når han hævder at oplysning om verden etc. er banalt og trivielt. Gid det var såvel; ikke mindst for de mange, der snydes for det. Dannelse uden forankret indhold er sværmeri, og kundskabspåfyldning med høje oktantal uden dannelsesperspektiv er potentiel ørkendannelse. Togene gik som bekendt til tiden i Auschwitz. Man kunne fristes til at mene, at netop optagelsen af det eksistentielle i individualiseringens tidsalder var det banale. Ikke mindst hvis det pakkes ind i mindfullness – det vil sige fikses i en pakke og individualiseres. Det er godt at modstå papirsoplysningens fristelser i det kompetencegivende spor, hvor det meget vel kommer til at handle om eksamen, pensum og konkurrencekraft alene. Dannelse forgår ikke - det gør kompetenceudvikling. Så medens de fleste, som tænker i uddannelse, for indeværende glemmer dannelsesidealerne, kunne højskolerne passende reaktualisere disse: Ikke i et nyt opgør med latiniteten og de døde bogstaver, det er alt for nemt at gribe til med den Grundtvig-kold'ske refleks, men med sikringen af en oplysning, der ikke behøver at nedkalde folkeånden eller forfalde til neoromantisk og eksistentielt kæleri for både det bedste og det værste i ungdomskulturerne. Hvilket jeg ikke vil beskylde Carlsen og Testrup for. Men det er forfaldsformer, der ligger lige for. Grundtvig skal ikke ud; han er desværre alt for meget ude. Det slog mig ved deltagelsen af et af undervisningsministerens Sorø-møder, at deltagerne et år havde nemmere ved at synge med på Kim Larsen end Grundtvigs salmer. Carlsen vil afvisningen af min kritik, ikke dissekere den, tale med den. Derfor er jeg ifølge Carlsen også indskibet på Fogh og Løkkes hold, og Carlsen selv med på en sangvinsk afvisning af rationaliteterne i regeringens forsknings- og uddannelsespolitik. Jeg er faktisk ikke med på det første hold. Men fandme heller ikke med på det sidste, der romantiserer fortiden, lægger armene over kors og ofte ikke sætter sig ind i tingene, hvilket jeg ikke har grundlag for at beskylde Carlsen for. Tertium non datur. Figuren er uheldig, fordi den søger oppositionens logik, forkalker i ven-fjende logik og stimulerer ofte en komplet ubegrundet offerrolle hos mange aktører i uddannelsessystemet. Jeg er på det rene med og anfægter ikke et eneste sted i interviewet, at der kan være gode grunde til at være i opposition til den herskende uddannelsespolitik, og advokerer for en ny måde at mestre balancen til det formelle uddannelsessystem, hvilket andre frie skoler formentlig formår uden de af den grund bliver åndløse. Jeg anfægter, at instinktet er afvisning. Af samme grund var det opløftende i et tidligere nummer af Højskolebladet at læse en højskolelærer berette om det stimulerende og pædagogisk oplysende i et ministerielt tilsyn! Endelig er Carlsen anfægtet over, at jeg i en kort passage kommer til at omtale ham som traditionalist. Godt ord igen. Carlsen er modernist, men modernismen er en i mange varianter rig tradition inden for kunst, kultur, videnskab, pædagogik og uddannelse. Modernismen er ikke længere avantgarde. Det er efterhånden rigt beskrevet i forskellige genrer og på forskellige tilværelsesområder. Fra Stjernfelt og Thomsen over Heath og Potter, Boltanski og Chiapello og mange mange andre. Tak for replikken. Jeg havde håbet på en livlig og lærerig debat på medlemsmødet i november. Men min deltagelse er efter interviewet desværre blevet aflyst.

RE: Oppositionstænkning (2)

Højskolerne Admin — Mon, 03 Oct 2011 08:00:17 GMT

Du vil tilsyneladende helst tolke andre i et partipolitisk lys:-) Fint nok, at du fastslår at oppositionstænkningen fortsat har sin berettigelse. Men når du samtidig har behov for at fremhæve hvad højskolefolk stemmer politisk, lægger du jo også op til, at der skulle ligge et latent paradoks/problem i forhold til hvorledes de måtte forholde sig som højskolefolk i konstant opposition. Det mener jeg faktisk lugter lidt af en mistillidserklæring i form af en underkendelse af, at vi ikke skulle være i stand til at skælne skæg fra snot. Og det mener jeg både er for nemt og billigt. PS: Mikronholderiet handler ikke om din leder, men selve interviewet. Jeg kan ikke se nogen grund til ikke at forholde sit interview-"offer" konkrete påstande der er grundlæggende forkerte.

RE: Oppositionstænkning (1)

Højskolerne Admin — Sun, 02 Oct 2011 14:17:12 GMT

@ Rasmus Det du kalder "mikrofonholderi": Jeg har lidt vanskeligt ved at se det odiøse i et referere andres relevante og fuldt legitime synspunkter på lederplads for at fremkalde noget, der minder om en substantiel debat. Jørgen Carlsens replik vidner om, at det heldigvis trods alt kan lade sig gøre: http://www.hojskolebladet.dk/oversigt/nyheder/2011/09/29/samfundets-samvittighedsvaerksted Og nærværende leder: Hvis du havde gjort dig den umage at læse lederen til ende, ville du have erfaret, at pointen jo netop er, at det forhold, at højskolefolkets foretrukne kandidat snart indtager statsministeriet, på ingen måde er en garant for en affunktionalisering af uddannelsessystemet - herunder højskolerne. Tværtimod. Uanset hvilken farve regeringen har, må man forholde sig pragmatisk til den politik, der vil blive ført. Det har ikke noget med "meningsmålingsbaseret bloktænkning" at gøre. I virkeligheden må det da være lige noget for en radikalt tænkende person som dig selv?